Koncert - Stravinsky, Kayser og Kolind

10 mar 2019
19.30-21.00

Koncerten er en del af programmet ved Roskilde Musikforenings festival TIDLØS i marts 2019.

Koncerten er gratis, men vi opfordrer til at man støtter Folkekirkens Nødhjælps landsindsamlig til fordel for klimaofre i 3. verdens lande.

I 2019 er det 100-året for den danske komponist Leif Kayser og er nok især kendt for sine orgelkompositioner, samt vokalmusik. Kayser var meget bevidst om den tradition han skulle bygge videre på; hans første symfoni har klare efterklange af Carl Nielsen, mens de senere værker, som præsenteres ved koncerter i Roskilde Domkirke, er mere fremadskuende og sin egen karakter. Ligesom TIDLØS festivalen, kan man sige, at Kayser formåede både at spejle sig i fortidens musiktradition og tekstlige forlæg, men også se ind i fremtiden med sine særegne harmoniske klange.

Som koncertens hovedværk står Igor Stravinskys Messe for kor og blæsere. Stravinsky (1882-1971) komponerede sin messe i årene 1944-1948, efter at have fundet og gennemspillet en bunke noder med Mozarts messer og udtalt: 'As I played through these rococo-operatic sweets-of-sin, I knew I had to write a Mass of my own, but a real one'. Stravinsky mente ikke noget dårligt om Mozarts musik, men derimod henviser ’a real one’ til den oprindelige romersk-katolske messe, hvor instrumenter og sang må anvendes, i modsætning til den strikse russisk ortodokse tradition, Stravinsky var vokset op med.

Messens første sats, Kyrie, præsenterer forskellige kontrasterende fraser, hvor både forskellig instrumentering og tonearter er på spil. Den musikalske besætning er også usædvanlig; orkestret består af otte blæsere (obo, horn, fagot, trompet og basun), og et blandet kor, solister, samt børnekor.  Stravinsky har nemlig selv noteret følgende i noden: ’children’s voices should be employed’. Det er dog sjældent, at værket opføres netop med børnestemmer på sopran- og alt-stemmer i koret, men ved koncerten medvirker Roskilde Domkirkes Pigekor og opfylder komponistens egen forskrift.

Pigekoret skal derudover uropføre et værk for kor, solister og orgel, som er komponeret af Egil Kolind, der til daglig er leder af Domkirkens Drengekor. Egil Kolind debuterede som operakomponist i sommeren 2018, og skriver ofte musik for kor, herunder Drengekoret og Gråbrødre Kammerkor, som Egil leder. Værket, som Pigekoret skal opføre, er med tekstforlæg fra en af de bibelhistorier, som sjældent sættes i musik – fortællingen om den kana’anæiske kvinde.

Medvirkende
Signe Asmussen (sopran)
Christa Brix Hauser (alt)
Emil Lykke (tenor)
Steffen Bruun (bas)
Michael Min Knudsen (orgel)
Roskilde Domkirkes Pigekor, Domkoret og Danmarks Underholdningsorkester under ledelse af domorganist Kristian Olesen

Program

Egil Kolind
Den kana’anæiske kvinde

Leif Kayser
4 motetter

Lauda Sion Salvatorem
Igor Stravinsky
Messe for kor og blæsere