Babysalmesang

Kom med til babysalmesang og oplev et tæt samvær med dit barn igennem musikken


Babysalmesang giver dit lille barn en musisk start på livet. Vi synger, danser, laver bevægelser til sange og salmer, spiller tromme og rytmeinstrumenter - og gør alt det gode, man kan gøre, for at understøtte den musikalitet, som alle børn er født med. 

Børn sanser på mange planer. Sang og bevægelse i de første leveår har stor betydning for barnets senere udvikling. Du og dit barn får lært en række gode sange og salmer. Bliver trygge ved at synge – og får ideer til, hvordan I derhjemme kan synge for og med Jeres lille barn. 

Hvordan og hvor foregår det?
Mødre og/eller fædre og deres babyer mødes i Gl.Vor Frue Kirkes skønne rum en gang om ugen. Under ledelse af Hanne Tofte Jespersen synger de sammen.

Med børnene i favn, på skødet eller liggende foran på et tæppe. Sang og bevægelse hører sammen. Det kan være håndbevægelser, som dit barn kan følge med øjnene og mærke på sin krop - eller enkle dansetrin med barnet på armen.               

Repertoiret er hentet dels fra "Min første salmebog", dels blandt legesange, småsange, sanglege.  

DU ER VELKOMMEN, UANSET OM DU ER VANT TIL AT SYNGE ELLER EJ!

Om Hanne Tofte Jespersen:
Hanne er en supergod instruktør, sanger og musiker, som har lavet talrige projekter for og med børn (Hvis Landet Kunne Tale, Insektudsigten m.fl). Hun har været Domsognets underviser i babysalmesang siden 2009.

Aktuelt i 2019

Roskilde Domsogn tilbyder babysalmesang over 10 onsdage kl. 10.00 - 10.55.

Første gang er den 30. januar.
Øvrige datoer er: 6. februar, 20. februar (familie-gang’; deltagerne kan tage større børn og andre pårørende med), 27. februar, 6. marts, 13. marts, 20. marts, 27. marts, 3. april og 10. april.

Instruktør: Hanne Tofte Jespersen.

Hvor

Gl. Vor Frue Kirke
Grønnegade/Fruegade
4000 Roskilde

Tilmelding 

Send en mail til kordegn@roskildedomkirke.dk med dit navn, adresse, mobil nr. og oplysning om dit barns fødselsdato og evt. navn.