Kongegrave

Danmarks kongelige gravkirke

Kongen er død - længe leve kongen! I Roskilde Domkirke ligger næsten 40 konger og dronninger begravet. Siden Margrete 1.s begravelse i 1413 har kirken været kongehusets gravkirke med enkelte undtagelser. Alle konger fra Christian 3. (død 1559) ligger begravet i Roskilde Domkirke. 

Når regenter dør, udråbes deres efterfølgere med de berømte ord "Kongen er død - længe leve kongen!". En kongelig gravkirke har derfor også en vigtig funktion. De mange gravmæler vidner om kongers og dronningers liv og er samtidig en fysisk påmindelse om, at kongemagten er overdraget fra den døde til den levende - om kongehusets kontinuitet og berettigelse. 

Roskilde Domkirke rummer kongebegravelser fra den tidlige middelalder og helt frem til i dag. Fra Harald Blåtand til Frederik 9. og Dronning Ingrid. Danmarks nuværende regent, Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. har allerede udpeget sin fremtidige begravelsesplads i Roskilde Domkirke og kunstneren Bjørn Nørgaard arbejder på at færdiggøre gravmonumentet.  

 

Harald, Svend og Svend

Vi ved ikke med sikkerhed, om Harald Blåtand (død omk. 988) ligger begravet i Roskilde Domkirke. På samme vis er det tidligere blevet hævdet, at også Haralds søn, Svend Tveskæg (død 1014), er begravet her. Begge begravelser bygger på middelalderlige kilder, der er skrevet længe efter kongernes død. Der kan være tale om fejltolkningerne eller bevidste forsøg på, at knytte disse tidligere danske konger til Roskilde Domkirke af politiske årsager. 

Mere sikkert er det, at Svend Estridsen (død 1074) er begravet i Roskilde Domkirke. Tæt på Svends grav finder man Estrids grav. Dette er tidligere blevet tolket som Svend Estridsens mor. Men en DNA-undersøgelse foretaget i 2005 påviste, at de to lig ikke er genetisk relateret. Meget taler for, at det i steder er Harald Hens dronning, Margrete (død 1080) også kendt som Estrid, der ligger begravet tæt på Svend i Domkirken. 

Margrete 1. og unionskongerne 1412-1481

Da den nuværende Roskilde Domkirke stod færdig omkring 1282, var det ikke tanken, at Domkirken skulle fortsætte som kongelig gravkirke. Siden 1080 var ingen kongelige blevet begravet i Roskilde. Kongerne blev begravet andre steder, f.eks. Ringsted, Ribe og senere Sorø. 

I 1412 blev Margrete 1. begravet i Sorø Klosterkirke. Kort efter blev hun flyttet til Roskilde Domkirke af hendes fostersøn Erik af Pommern. Her blev hun gravlagt lige midt i kirkens kor, efter en tre dage lang begravelsesfest. Her ligger hun stadig i en vældig sarkofag. Roskilde Domkirke skulle være gravkirke for Kalmarunionens regenter, da Sorø Klosterkirke var for lille og for tæt forbundet med danske monarker såsom Valdemar Atterdag. 

Erik af Pommern forlod den danske trone og blev begravet i Pommern. Hans efterfølger, Christoffer af Bayern, døde efter få år på tronen i 1448. Christoffer af Bayern menes at være begravet først i Domkirkens kor, for siden at blive flyttet til Helligtrekongers Kapel. Christoffer af Bayerns efterfølger blev Christian 1. (død 1481). Omkring 1461 opfører Christian 1. nemlig sit eget gravkapel, Helligtrekongers Kapel, hvor han og dronning Dorothea (død 1495) er begravet. 

Kong Hans blev ikke begravet i Roskilde Domkirke, men i Gråbrødre Kirke i Odense, da hans dronning Christine (død 1521) havde tætte forbindelser til Franciskanerordenen. Efterfølgeren, Christian 2. (død 1559) forlod tronen i utide og senere fængslet for livstid. Han blev efter eget ønske også begravet i Odense. Christian 2.s efterfølger, Frederik 1., blev derimod begravet i Slesvig Domkirke i 1533. 

Christian 3., Frederik 2. og Christian 4. 1559-1588

Det blev Frederik 2., der igen gjorde Roskilde Domkirke til kongernes gravkirke. Frederik 2.s far, Christian 3. (død 1559) blev bisat i Odense, men forsinkelser som følge af krig, gav Frederik 2. tid til at overveje, hvor faderen skulle begraves. I stedet for Odense, valgte han Roskilde Domkirke til sin fars og sin egen begravelse. Det skete under hensyn til kirkens historiske betydning. I Helligtrekongers Kapel blev der efterfølgende opstillet to gravmæler for de to konger. Dermed blev Roskilde Domkirke Danmarks kongelige gravkirke. Alle konger siden da, er begravet her. 

Da Christian 4.s første hustru, Anna Cathrine, døde i 1612, besluttede han at opføre et nyt begravelseskapel til sin hustru og sig selv. Byggeriet blev straks sat igang i 1613, men trak ud. Først omkring 1640 stod kapellet færdigt. I Nederlandene havde Christian 4. fået udarbejdet et gravmæle, der efter hans død skulle opstilles i kapellet. Det blev opbevaret på Tøjhuset i København, som brændte i 1647 og gravmælet gik til i branden. I de næste 200 år henstod kapellet uden indre dekorationer og som midlertidig opbevaring for døde kongelige. Først i midten af 1800tallet blev Christian 4.s kapel udsmykket med store malerier af Wilhelm Marstrand og en statue skabt af Bertel Thorvaldsen. 

Enevælden, Frederik 3., Christian 5. og Frederik 4. 1670-1730

Frederik 3. blev enevældig konge i 1660. Da han døde i 1670, blev hans kiste opstille i Christian 4.s kapel. Her blev også ophængt et stort maleri, der viste den afdøde konge. Bemærkelsesværdigt er det, at der ikke blev gjort mere ud af gravmælet for Danmarks første enevældige konge.

Da Christian 5. døde i 1699, havde han kort forinden sikret sig en ny begravelsesplads i Roskilde Domkirke. Det gamle katolske højkor var blevet indrettet til formålet. I højkoret kom siden to sarkofager for Christian 5. og hans hustru, dronning Charlotte Amalie. Marmorkisterne viser scener fra kongens liv, herunder slaget ved Køge Bugt i 1677 under Skånske Krig. 

Da Frederik 4. døde i 1730, blev han og hans første hustru, dronning Louise (død 1721), begravet i kirkens højkor. Frederik 4.s sidste dronning, Anne Sophie Reventlow, blev efter kongens død sat i husarrest. Da Anne Sophie døde i 1743, blev Roskilde Domkirkes nordre tårnkapel indrettet til hendes begravelse. 

De sidste Oldenborgere 1746-1863

Christian 6. døde i 1746. Da hans søn Frederik 5. døde i 1766, besluttede man at bygge et nyt kapel, Frederik 5.s kapel. Kapellet var opført til de to konger og deres dronninger. Byggeriet trak ud og først i 1826 var det afsluttet. Kapellet kom siden til også at rumme Christian 7. (død 1808), Frederik 6. (død 1839), Christian 8. (død 1848) og Frederik 7. (død 1863). 

To dronninger fandt dog ikke vej til kapellet. Christian 7.s dronning, Caroline Mathilde, der havde en affære med kongens læge, Johann Struensee. Ægteskabet blev opløst og Caroline Mathilde blev sendt ud af landet. Frederik 7. er kendt for sine forliste ægteskaber. Hans sidste hustru, Grevinde Danner, døde i 1874, men ønskede at blive begravet på Jægerspris Gods. Med Frederik 7. ophørte den Oldenborgske fyrstelinje med at regere i Danmark. 

Glücksborgerne

Christian 9. døde i 1904. Oprindeligt var det tanken, at dette gravmæle - en dobbelt sarkofag for kongen og dronningen Louise - skulle opstilles i Frederik 5.s kapel. Da Frederik 8. allerede døde efter kun 6 år på tronen i 1912, blev det klart, at der skulle bygges et nyt kapel for at løse det tiltagende pladsproblem i Domkirken. Det Glücksborgske Kapel stod færdigt i 1923. Med Christian 10.s død i 1947 rummer kapellet tre konger og tre dronninger. 

Frederik 9. døde i 1972. Efter hans død blev det klart, at der ikke var plads i Domkirken. Derfor gik man i 1978 igang med at forberede en ny kongelig gravplads. Man valgte et åbent kapel på Domkirkepladsen. Dermed brød man med kongehusets tradition for at lade regenterne begraves indenfor i kirken. 

Danmarks nuværende regent, Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. har valgt et gravmæle, der skal placeres indenfor i kirken, i Skt. Birgittes Kapel. Dermed vender man tilbage til traditionen for begravelser indenfor i kirken.