Skoler og børn

For børn og unge

Roskilde Domkirke er et af Danmarks vigtigste historiske monumenter og rummer med sine mange kongegrave gode muligheder for, at børn kan lære og forstå kirkens, arkitekturens, kunstens og kongemagtens historie og udvikling igennem mere end 800 år. Alle daginstitutioner, grundskoler og ungdomsuddannelser har gratis adgang til Roskilde Domkirke ifølge med deres pædagoger/lærer. 

 

Skolebesøg
I skal ikke varsle jeres besøg i Domkirken, men vi anbefaler, at man booker et undervisningsforløb ved Roskilde Museum

Praktiske oplysninger
Eleverne/børnene er meget velkomne til at gå på opdagelse i kirken, men de skal være under opsyn af lærer/pædagog og respektere, at det er et kirkeligt rum og derfor tale stille og undlade at løbe. 

Mobiltelefoner må gerne anvendes til at fotografere, men ikke til samtale. 

Domkirken har desværre ikke mulighed for at kunne tilbyde steder, hvor der kan indtages medbragt frokost. 

I Domkirken må der ikke finde rundvisninger sted onsdage og fredage kl 12.00-12.30, da der er andagter i Sankt Andreas Kapel.