Tip en venPrint
 

Musik i Domkirken

Roskilde Domkirke er også et besøg værd, når det gælder musik. Kirken danner jævnligt ramme om koncerter og har et drenge- og et pigekor.

Organisterne i Domsognet giver selv koncerter, og både drenge- og pigekoret stiller ofte op til koncert og gudstjeneste i vores kirker.

Ind i mellem har vi besøg af kor og musikere fra andre byer, og ofte fylder vi Domkirken til sidste plads, når vi åbner dørene for koncertgængerne.

En del er gratis, men til de lidt større koncerter betales entré.

Velkommen til en musikalsk oplevelse i Roskilde Domkirke.

Roskilde Domkirkes Korskole

Roskilde Domkirkes pige – og drengekor er katalysatorer for lokalområdets og regionens bedste korskole for børn og unge i forhold til elitebegrebet og talentudvikling.


Sangkraftcentret Roskilde Synger udvikler i et tæt samarbejde med domsognets kor - og musikudvalg flere kortilbud, som inden for en kort årrække vil betyde, at mange flere børn og unge kan dygtiggøre sig sangligt.