Tip en venPrint
 

Sankt Hans Natkirke

23 jun 18:00 - 21:00

Sted: Domkirken

Sankt Hans Aften er der mulighed for at gå med på en gammel Roskilde-tradition, når natkirken igen går på kildevandring fra Domkirken, til Sankt Ibs og videre til Sankt Hans Kilde.

Afgang kl. 18 fra Søndre Våbenhus (pilgrimsstenen). Vi er tilbage i Domkirken kl. 19 til gudstjeneste med skriftemål og fællessalmer.

Efterfølgende spiller pianisten Jesper René suiter af Bach. Kl. 20 er der prædiken og flere Bach-stykker med Jesper René efterfølgende.

Vi slutter, så alle kan nå at se bål.

Præst er Rasmus H. C. Dreyer.

 

Om Jesper René

Jesper René, født 1974, debuterede med Odense Symfoniorkester i 1989 og har siden været af landets flittigste koncertgivere med musik af Bach, Schubert, Chopin og Debussy. Især har han markeret sig som en fremtrædende Bachspiller, og har talrige gange spillet de ikoniske Goldberg-variationer, der med referencer til Lidelseshistorien udgør en hel gudstjeneste i sig selv. Ligeledes har han et dusin gange opført de 48 præludier og fugaer fra Das wohltemperierte Clavier I og II, musikhistoriens gamle testamente, senest i Odense Domkirke i foråret ligeledes som en timelang meditativ optakt til andagten.