Tip en venPrint
 

Pinse i fri luft - i amfiteatret i Folkeparken

05 jun 10:00 - 11:30

Kreativ dans, sæbebobler båret af vinden og prædikener fra alle fire verdenshjørner har præget de stemningsfulde pinsegudstjenester i amfiteatret, som i år holdes for 14. gang.

Gennem åbne døre

Pinse i fri luft mandag d. 5. juni 2017 kl. 10 i amfiteatret i Folkeparken, Roskilde

Pinsegudstjenesten under åben himmel samler hvert år mellem 500 og 1000 mennesker i alle aldre og fra hele Roskilde kommune. Amfiteatret i Folkeparken er i øjeblikket ved at blive renoveret, så det kan danne en fin ramme om begivenheden på 2. pinsedag, mandag d. 5. juni kl. 10. Kirkernes børne- og ungdomskor danner et stort fælles kirkekor, så pinsesalmerne lyder af noget, og KFUM-Spejderne og FDF gør dagen festlig med deres uniformer og smukke faner.

Friluftsgudstjenestens tema ”Gennem åbne døre” er inspireret af pinseberetningen i Bibelen, hvor apostlene får mod til at blive udadvendte, da Helligånden kommer over dem. Temaet spiller også på det verdensåbne i, at tro, håb og kærlighed er fælles for mennesker uanset hvor på jorden de bor. Og så er det i år 500 år siden, at Martin Luther slog sine provokerende teser op på kirkedøren i Wittenberg, det der blev startskuddet til reformationen, hvor en ny frihed kom ind i kirke- og samfundsliv. Den danske grundlov – ja, 2. pinsedag og grundlovsdag falder sammen i år – ville ikke have set ud, som den gør, uden protestantismens prægning af åndsliv og kultur.