Tip en venPrint
 

Musikalsk Natkirke

28 apr 20:00 - 23:00

Sted: Domkirken

Endnu engang har det været opstandelse! Natkirken er tilbage efter påsken med et spændende program til fredag den 28. april. Her får domkirkens natkirke besøg af elever fra Sjællands Kirkemusikskole. Her vil der være mulighed for at høre masser af god kirkemusik fra både unge og garvede kirkemusikere fra hele Sjælland.
Kirken vil være fyldt med musik fra skiftevis pulpituret, Sankt Andreas Kapel og fra korrundingen.
På programmet er bl.a. musik af J. S. Bach, Mendelssohn og Fauré, og der bliver også plads til nyere engelsk musik af Leonard Cohen, Bob Chilcott og John Rutter. Og så bliver der selvfølgelig danske salmer og åndelige sange.
Sangerne bliver akkompagneret af Jens Ramsing.

Natkirken åbner dørene 19.45.
Kl. 20 Lystænding
Kl. 20.10-21 Musik i domkirken
Kl. 21 Prædiken. Efterfølgende mulighed for forbøn.
Kl. 21.30-22 Musik i domkirken
Kl. 22 Nadverandagt med fællessalmer. Kirkemusikskolens elever synger for.
Kl. 23 Natkirken lukker.

Som altid kaffe på kanden i våbenhuset.
Samtale med frivillige og mulighed for skrifte hos præsten.
Præst er Rasmus H.C. Dreyer

 

***

 

I vinteren og foråret er der - som altid - natkirke 2. og 4. fredag i måneden fra 20-23. Dørene åbner 19.45. Tema og musik er forskelligt fra gang til gang. Men som udgangspunkt åbner vi med lystænding kl. 20 og et bibelord for aftenen. Bagefter er der musik eller sang indtil 21, hvor der er prædiken fra prædikestolen og andre gange andagt med fri bøn i Sankt Andreas Kapel. Bagefter er der musik igen og mulighed for skrifte eller samtale hos præsten – eller, hvis man ikke har behov for dette: en kop varmt at drikke i våbenhuset. Kl. 22 er der nadverandagt med oplæsning af aftenens bønner og fællessalmer. Vi slutter kl. 23 med en bøn for natten.