KORET

Højkoret

Som katolsk domkirke måtte kirken have et meget stort kor, idet der skulle være plads til mange præster, kanniker, ved de daglige gudstjenester. Til lutheransk brug efter reformationen var det vældige kor alt for stort, og under den tidlige enevælde blev det delvis inddraget til kongebegravelser.

I koret finder man Christian 5. (1646-1699) og dronning Charlotte Amalie (1650-1714) samt deres søn Frederik 4.(1671-1721) og dennes første dronning Louise (1667-1721) i fire marmorsarkofager – storslåede i deres barokke livskraft og barokke med deres håndgribelige symboler på død og forkrænkelighed. På pillerne omkring højkoret er malet nogle kalkmalerier fra renæssancen heriblandt et forestillende Svend Estridsen (død 1074). Nogen portrætlighed er der ikke. Billedet skal kun markere, at man ved kirkens opførelse optog Svends knogler fra en grav under gulvet og murede dem inde her. Knoglerne er undersøgt, og det kunne ses, at Svend var en høj, gangbesværet mand med en kraftig profil.

Kannikestolene

1 1420 lod biskop Jens Andersen Lodehat – en nevø af forgængeren Peder Jensen Lodehat – de kannikestole opstille. De er siden blevet omgrupperet og berøvet deres farvepragt, men ellers står der endnu. Den latinske inskription fortæller, at stolene er udført til minde om dronning Margrete og bispens berømte farbroder. Deres konstruktion er ganske udspekuleret, idet de er beregnet på at give kannikerne mest mulig hvile under de lange gudstjenester, hvor ritualet krævede, at de skiftevis rejste sig og satte sig ned. Når man sad, hvilede man hænderne på de udskårne hoveder, der da også er godt slidte, og når man stod, kunne man klappe sædet op og støtte sig til det lille sæde kaldet »misericordia« (barmhjertighed) – nedenunder, medens armene hvilede på de høje armlæn. 

Over hver stol er et relief – mod syd med motiv fra »den gamle pagt«, mod nord fra »den nye pagt, alt i alt en hel billedbibel. Begynder man nærmest alteret, følger man de gammeltestamentlige beretninger: Gud skaber himmelen, Evas skabelse, Kain myrder Abel og forbandes, Noahs ark, Isaks ofring, Jakob kæmper med en engel og ser himmelstigen, Josef kastes i brønden, og Jakob modtager hans sønderrevne kjortel, Moses slår vand af klippen og modtager lovens tavler, jødernes dans om guldkalven – de helbredes ved at se kobberslangen, Samson og løven, Samson med byporten, Saul dræber sig selv, og hans hoved bringes til David, Adonia gør sig til konge, mens David kroner Salomon, kong Salomons dom, Elias farer til himmels, og Elisa opvækker en død, Holofernes holder gæstebud og dræbes af Judith, kong Ahasverus ophøjer Esther til dronning, Job på askedyngen, Daniel i Løvekulen, Jonas udspyes af havuhyret, Miakkabæerne i slag mod syrerne, Johannes Døberens fødsel, Johannes Døberen præker om guds lam. 

Den nordlige billedrække indledes med Jesu fødsel, de Hellige tre Konger, fremstillingen i templet og barnemordet i Bethlehem. Dernæst følger Jesus og Magdalene, Lazarus' opvækkelse, indtoget i Jerusalem, uddrivelsen af templet samt hele lidelseshistorien. Der rundes af med nedfarten til dødsriget, opstandelsen. Jesus som urtegårdsmand, den vantro Thomas, himmelfarten , pinseunderet, Marias himmelkroning og dommedag.